parson russell terrier fra kennel First Mate's parson russell terrier, parson russell terrier fra kennel First Mate's, parsons
Home Home Kennel First Mate's historie Kennel First Mate's historie Om racen Om racen Vores hunde Vores hunde Nyheder Nyheder Hvalpe Hvalpe Hundehistorier Hundehistorier Fotos af hundene Fotos af hundene Vores blog Vores blog Forventninger Forventninger Kontakt: Kontakt: Links Links

Kennel First Mate’s historie og holdning til opdræt

Kennel First Mate har eksisteret siden 1991, men vi fik vores første  airedale terrier allerede i 1987. Siden er det gået totalt i hundene. Vi kunne nemlig ikke nøjes med én hund. Så i 1989 købte vi Sif, der i 1991 fik det første kuld hvalpe med kennelmærket First Mate’s.  Navnet ”First Mate” relaterer sig egentlig til Frede, der er styrmand af uddannelse, og som var overstyrmand, da vi sluttede vores karriere til søs. First Mate betyder 1. eller overstyrmand. Men det kan også betyde kammerat og makker, og det synes vi egentlig passer så udmærket til Airedalen og vores ”nye” race parson russell terrieren, som vi fik ind i familien i 2007 i form af vores dejlige parsonpige Cudweeds Darling, i daglig tale Bindie eller Grisen.  For seks år siden blev jeg ejer af Grisen. Grisen kom ind i vores liv fordi min datter en dag kom ind til min mand og jeg og udtalte, at nu ville hun også have en hund, som hun kunne udstille. Nej, det skulle ikke være en airedale (som vi ellers havde opdrættet og udstillet i 20 år) – det skulle være en mindre hund, som hun kunne klare. Jeg behøver vel ikke at sige, at min mand og jeg var rystet i vores inderste sjæl. En anden hunderace end airedaler… totalt uhørt. ”Jamen lille skat, vi har jo airedaler her i huset…” Barnet insisterede. Okay – dybt resignerende gik vi i gang med at søge efter en lille hund. Barnet havde jo ret – en airedale gider altså ikke altid og slet ikke, hvis handleren er et barn. Vi kunne godt huske den gang da hun skulle prøve i barn og hund med Emil. Det var ikke nogen ubetinget succes, heller ikke nogen betinget… faktisk slet ikke nogen succes overhovedet. Så vi søgte og søgte – var omkring forskellige racer men ingen af dem var HUNDEN. Så kom vi på udstilling igen. Inde i hallen kom vi forbi nogle udstillere, det var for resten Annette og Josephine, der sad med deres små hvide hunde på skødet og ved siden af sig i tæt kontakt med hinanden – hund og menneske. Det var parsons og jeg var solgt. Flere udstillinger senere og flere undersøgelser senere, og en meget lang ventetid senere, var hun der endelig – Cudweeds Darling – Bindie til pænt brug og i daglig tale Grisen. Navnet Grisen kommer sig af, at første gang min mor hilste på hende tissede Bindie en lille hvalpetår på gulvet af bar overgivelse og min mor udbrød: Du er da en lille Gris. Da Bindie samtidig er udstyret med en meget høj og meget skinger stemmepragt, der kan skære igennem selv hærdet stål – den er virkelig slem – der leder tankerne hen på et kuld smågrise, der skal fodres, og hun også lignede en pattegris, var det nærliggende at kalde hende Grisen. Vi fandt meget hurtigt ud af, at parsons – til trods for deres tilforladelige og søde udseende - er en TERRIER, ligesom airedalen er det. Samme lyntænding, samme blanden sig i alt ting, samme nysgerrighed og frækhed, samme ukuelighed - men der er en stor forskel på den og airedalen og det er størrelsen, hvad der virkelig ærgrer den, af krop, lille parson. Nøj hvor ville den gerne være større.  Samtidig er parson russell terrieren en generel sund og rask race – der dog har nogle arvelige sygdomme, som vi opdrættere skal være obs på.  Som kennel har vi valgt at lade vores hunde teste for de mest gængse arvelige sygdomme racen er disponeret for.  Det drejer sig pt. om høretest (BAER), PLL, LOA, patella og øjenlysning for bla. PRA.  Det gør vi, fordi vi mener, at som opdrætter har vi en forpligtelse overfor både vores race og vores hvalpekøbere at kende sundhedsstatus på de hunde vi bruger i vort opdræt.  Kender man den, ved man også hvad man med rimelig sikkerhed kan parre og hvad man ikke skal parre.  Det skylder vi racen. Parson Russell Terriers fra Kennel First Mate’s Kennel First Mate's historie Kennel First Mate's historie
parson russell terrier, parson, russell, terrier, parsons, parsonrussells, opdræt, hvalpe,