Lidt om racen parson russell terrier
At beskrive en parson russell terrier er ikke nemt – for hvordan skal man kunne beskrive med ord en hund, der både er stor og lille, blid og fyldt med eksplosiv terriertemperament, kontaktsøgende og udadfarende, en hund fyldt med modsætninger og alligevel så utrolig harmonisk af krop og sind.
Jeg vil ikke her komme ind på standarden, for den kan læses andre steder, alt det med højde, drøjde, farver, pels og så videre. Nej, denne beskrivelse vil helt og aldeles gå på min egen opfattelse af en fantastisk lille hund, der er så charmerende og umådelig almindelig at se på og så umådelig køn en lille hund. En parson er ærlig, forstået på den måde, at der absolut intet outreret, overstylet eller på anden måde, overavlet er ved den. Den har et kønt lille ansigt, nem og handy krop og en nem pels, der bare skal (hvis den er ruhåret) trimmes en gang i mellem – det er så nemt at alle kan lære det og gøre det i løbet af en time eller to. Det er der ingen ben i.
Lad det være sagt med det samme; parson russell terrieren er en hund med sine egne meninger om tingene - altså en ægte terrier med alt, hvad det indebærer af temperament, stædighed og jagtinstinkt.
Den blev skabt af pastor John (Jack) Russell, der i 1815 købte en lille hvid og tan tæve af mælkemanden i Elmsford. Denne tæve, ved navn Trump, blev stammoder til vores dages jack russell terrier og parson russell terrier. Racen parson jack russell terrier bliver anerkendt i 1990 i UK men vi skal dog helt hen til 1999 før den får sit nuværende navn parson russell terrier. Parsonen er den ”højbenede jack russell”.
Parson russell terrieren er en jagtterrier (som alle andre terrierracer) med særlig henblik på rævejagt i grav og bliver i stor stil stadig brugt til dette. Det betyder, at racen skal overholde visse maximumskrav ifølge standarden – den må ikke blive for stor for så kan den ikke bevæge sig rundt i rævegraven eller der er fare for, at den sidder fast dernede. Af samme grund skal dens brystkasse være fleksibel og ”spandable” (læs på vores blog om begrebet spandable (på engelsk)).
At stå overfor en ræv nede i en rævegrav, der i sagens natur er rævens hjemmebane, kræver sin hund og derfor er en parson en viljefast lille hund, der ikke er bange for ret meget i denne verden. Den står fast over for vildsvin, grævling og andre større dyr, hvilket har givet flere parsons alvorlige skrammer.
Parsonen er også en fabelagtig dygtig rottehund og jagter med stor fornøjelse både mus, rotter og muldvarper, som den med et ekspertryst med hovedet får knækket nakken på.
MEN den er også en hund, der hører til i sin flok, med behov for kontakt til sine mennesker, som den gerne lægger sig tæt op ad i sofaen - en parson ER en sofahund og betragter sofaen som en naturlig del af udvalget af hundesenge specielt designet til den.
Den er kvik, lærenem, lynhurtig og af samme grund fabelagtig god til agility. Den har også meget høje tanker om sig selv og bøjer ikke gerne af overfor andre hunde. Af samme grund har den fået et ry for at være lidt af en slagsbror. Men vi har, siden vi startede med parsons, haft alle vores parsons gående i en stor flok sammen med vores airedaler både hanner og tæver uden de store problemer.
Men det er en glimrende ide, at starte til hvalpemotivation når man har fået sin parson så den kan blive socialiseret med andre hunde fra start. Som sagt har de meget høje tanker om dem selv.
Alt dette virker måske afskrækkende for folk når de læser om den men ved man hvad man går ind til og er man indstillet på, at her får man altså en hund med egne meninger om tingene, så er en parson en vidunderlig familiehund, der elsker børn og sin familie – en handy lille hund, der gladelig er med ”far” eller ”mor” på arbejde og som med den største selvfølgelighed er med i alt, hvad der foregår.
Læs også gerne raceportrættet af parson russell terrieren, der blev bragt i Dansk Terrier Klubs blad Terrier Nyt.
Læs standarden her Racestandard for parson russell terrier